Køer
I Newtrifeed har vi arbejdet med køers sundhed i mange år, med særligt fokus på forgæringen i vommen.
Alle er klar over at en fejlforgæring i vommen har stor betydning for koens sundhed og evne til at bekæmpe diverse sygdomme - og ikke mindst for koens produktivitet.
En del af de fejlforgæringer vi har arbejdet med er blevet omtalet som "sur vom" eller "acidose". Man forsøger at afhjælpe sur vom ved at give basetilskud eller mere fiber i foderet, men ofte uden at man ser den store ændring i køernes tilstand eller forbedret ydelse.
Det er vores opfattelse at besætninger med den slags "uløselige" problemer kan hjælpes med en kombination af ændringer som målrettet går efter at mindske produktionen af ammoniak i vommen.
Den normale begrænsede nedbrydning af foderets protein i koens vom ser man generelt positivt på, og denne opvækst af bakterier mv. er grundlaget for at man ofte siger at køer lever lige så meget af bakteriers protein som af foderets protein. Den ammoniak der frigives i vommen bliver i stor udstrækning optaget over vomvæggen, omsat til urea og recirkuleret tilbage i foderet over koens spytkirtler, mens en vis del kan findes i mælken.
Den mikrobielle nedbrydning af protein kan imidlertid blive for stærk, således at den forhøjede mængde af ammoniak får pH i vommen til at blive basisk. Når miljøet i vommen først er skiftet over til et basisk / ammoniak domineret miljø, er det vores erfaring at det kan være meget vanskeligt at få køerne på ret køl og produktiviteten op igen alene ved at ændre foderets sammensætning.
Landmanden kan forsøgsvis gøre det modsatte af de foderændringer man normalt gør ved "sur vom", og se effekten af det. For eksempel ved at reducere mængden af fiber og øge m
ængden af korn i foderet. Hvis drøvtygningen så bliver bedre, har man et tydelig tegn på, at "sur vom" ikke er den rette diagnose, og landmanden har dermed et grundlag for at arbejde i en anden retning for at forbedre køernes tilstand og deres produktivitet.
Et af de tegn vi ser i besætninger med disse problemer er køer som er ret afmagrede. Landmanden vil ofte mene at det skyldes at køerne er høj-produktive. Det er vores opfattelse at afmagringen ofte skyldes at køerne drikker for lidt vand. Vandet skal normalt skylle det tilpas forfordøjede foder videre fra vommen, så det til sidst lander i tyndtarmen hvor næringen kan optages. Når koen drikker for lidt bliver transporten af næringsstoffer hæmmet og koen vil lide af en form for indre udsultning.
De tanniner Newtrifeed sælger dæmper den mikrobille nedbrydning af protein i vommen og mindsker derved produktionen af ammoniak, så de mælkesyreproducerende bakterier igen kan trives.
Hvis du vil høre nærmere, så ring til Sigurd, som selv har haft en besætning med netop dette problem - og løst det.
Hvis du vil vide mere om teorierne bag ovenstående, så læs under menuen HAB, og ring evt. til Klaus.
Acidose
Acidose er oprindeligt betegnelse for de symptomer en ko får, når den har en overproduktion af en særlig form for mælkesyre i vommen. Det vil sige at Acidose er en form for forgiftning, nærmest svarende til hvis det var en forgiftning med alkohol.
Mælkesyre findes i 2 former L-mælkesyre og D-mælkesyre
L-mælkesyre: Den form for mælkesyre som vor krop producerer, når vores muskler arbejder hårdt, og som også indgår i mange kemiske processer i menneskers og alle andre dyrs kroppe er L-mælkesyre. Når vi optager L-mælkesyre fra tarmen cirkuleres den med blodet, og den indgår i vores stofskifte, fuldstændig som den mælkesyre vi selv producerer.
D-mælkesyre: L-mælkesyre har imidlertid en "ond tvilling" som er dens spejlbillede, og den omtales normalt som D--mælkesyre. D-mælkesyre ligner vor normale mælkesyre, men er biologisk set lige så forskellig fra L-mælkesyre, som hvis man stavede mælkesyre bagfra "eryseklæm". Når vi optager D-mælkesyre fra tarmen går den direkte til leveren og bliver nedbrudt, så det niveau af D-mælkesyre vi har i blodet er normalt meget lavt.
Bakteriers produktion af mælkesyre: Dyr kan som nævnt ikke producere D-mælkesyre, men det kan visse bakterier. Nogle bakterier kan kun producere L-mælkesyre andre kun D-mælkesyre, og endu andre producerer normalt L-mælkesyre, men når de vokser hurtigt også masser af D-mælkesyre.
De klassiske sypmptomer på "Acidose" er knyttet til en stor produktion af D-mælkesyre i vommen. Leverens evne til at nedbryde D-mælkesyre er begrænset, og når koen optager større mængder D-mælkesyre end leveren kan overkomme at nedbryde, så stiger indholdet af D-mælkesyre i blodet og koen får de symptomer på forgiftning som vi kalder Acidose. Man ser typisk symptomer på acidose når køer får foder med et højt nivea af sukker, som i forårsgræs eller hø fra første slet.
Spørgsmålet er om det der ofte omtales som "Acidose" eller "kronisk acidose" overhovedet har noget med klassisk Acidose at gøre - eller det snarere er en betegnelse for en fejlforgæring i vommen, som vi ikke helt forstår. Det er i det mindste vores opfattelse at en del af de fejlforgæringer der ofte omtales som "acidose", "kronisk acidose", "latent acidose" eller "sur vom", i virkeligheden skyldes at vommens miljø er blevet domineret af bakterier der producerer ammoniak, og at det er grunden til, at de håndtag, man normalt ville bruge for at forbedre tilstanden, ikke har nogen særlig positiv virkning på køernes tilstand.